OPDATERET: En usædvanlig stor beboelsesejendom på Vestenskovvej 9 i Næsby udbrændte søndag morgen totalt.
M M
ens WarrerensWarrer
OffentliggjortSidst opdateret
Brandvæsnet i Nakskov fik flere alarmer omkring klokken 05.46 søndag morgen, men ved brandvæsnets ankomst havde ilden allerede så godt fat i hele overetagen, at den var umulig at slukke.
Ifølge indsatsleder Henrik B. Christensen var der så varmt inde i bygningen, at røgdykkerne måtte trække sig ud igen.
Naboer kunne fortælle, at beboerne for kort tid siden er flyttet, men da der holdt en indregistreret bil på gårdpladsen, frygtede man, at der alligevel var personer i huset.
Frygten var ubegrundet. Bilen er defekt og har stået samme sted i flere måneder.
Under branden brændte etageadskillelsen igennem, hvorefter branden bredte sig til stueetagen. Brandfolkene slog vinduer ind for at lukke røggasser ud og forhindre en eksplosion.
Annonce
Tre tankvogne kørte i pendulfart efter vand, og alt disponibelt brandmandskab fra Nakskov var kaldt til stedet.
Slukning udefra er ikke så effektivt, som hvis røgdykkerne kan slukke direkte, og derfor varede det et stykke tid at få slukket branden. Spær brændte igennem, og det betød, at frontspidsen på den laveste del af bygningen på et tidspunkt brød sammen og væltede ned foran bygningen. Brandfolkene havde set, hvad der var ved at ske, og derfor kom ingen noget til. Bagved er der flere udhuse, hvor der også var ild.
Vestenskovvej 9 er en uheldig adresse, hvor det flere gange har brændt. I maj 2010 var der ild i tagetagen, og en kvinde nåede at redde sig ud. Dengang var der mistanke om kortslutning. I juli 2016 brændte et baghus, hvor der stod flere veteranbiler. Der har også været skorstensbrand på adressen.
Politiets teknikere er tilkaldt og vil mandag forsøge at finde brandårsagen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde