En Greenpeace-aktion mod olieindustrien får Færøernes Politi til at få de danske kolleger til at sende "relevant assistance" til Færøerne for at sikre, at områdets boreplatforme får lov til at arbejde videre uden hindringer.
- Blandt andet på den baggrund har Færøernes politi rekvireret relevant assistance fra politiet i Danmark for at sikre, at for eksempel borerigge uhindret kan løse sine opgaver, skriver Karen Marie Olesen fra Landfogeden på Færøerne.
Ifølge Karen Marie Olesen er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at oplyse, hvad den konkrete politiindsats går ud på.
Greenpeace skriver på organisationens hjemmeside, at man er i færd med aktionen "go beyond oil - ship tour".
Aktionen er udløst af oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf, hvor en olieboreplatform fra olieselskabet BP i april forliste og skabte verdens største oliespild.
Med skibet Esperanza vil Greenpeace "konfrontere olieindustriens ansvarsløse jagt på al verdens olie".
Esperanza forlod fredag London, men Greenpeace vil på hjemmesiden ikke afsløre, hvor skibet er på vej hen.
På et kort på Greenpeaces hjemmeside er boreplatformen Atlantic Frontier markeret som et af verdens farligste olieboringer. Atlantic Frontier ligger mellem Færøerne og Shetlandsøerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker