KJ Ejendomsinvest havde indtil det sidste tillid til erhvervsmanden Erik Skov Pedersen. Firmaet samarbejdede med Erik Skov i knap to år, indtil samarbejdet revnede med et brag først på året.
- Vi kunne ikke genkende billedet af ham i pressen. Vi troede, at han var offer for en mediehetz, sagde ejeren, Boris Nielsen, torsdag, da bedragerisagen mod det konservative folketingsmedlem Henriette Kjærs samlever blev indledt i Retten i Lyngby.
Ved hjælp af forfalskede papirer og e-mails overbeviste erhvervsmanden firmaet om, at han havde formidlet købet af tre ejendomsprojekter.
Derfor fortsatte KJ Ejendomsinvest med at udbetale penge til Erik Skov Pedersen.
Samarbejdet begyndte i 2009 med en aftale om, at Skov Pedersen skulle have honorar på 1,4 procent af prisen ved handler, der blev realiseret.
Ved aftalens indgåelse lånte Erik Skov Pedersen 500.000 kroner, og han fik i løbet af de knap to år udbetale yderligere 5,5 millioner kroner, mener anklageren i retssagen, hvor erhvervsmanden er tiltalt for dokumentfalsk og groft bedrageri.
På spørgsmål om, hvad der fik selskabet til at betale de mange penge, hvoraf en stor del var akontoudbetalinger, der blev betalt direkte til Skov Pedersens kreditorer, blandt andet en skatteregning på 1,6 millioner kroner, sagde Boris Nielsen:
- Vi mente, at han havde vist os, at han kunne sælge. Han var en god samarbejdspartner. Vi troede ikke på pressens billede. Vi mente, at fik han bare solgt en ejendom til, ville hans økonomi være på plads.
Til sidst bredte uroen over Erik Skov Pedersens økonomi sig dog hos KJ Ejendomsinvests ejer.
- Jeg begyndte at føle mig utryg, sagde han i retten.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde