Bedrog for 20.000 kroner
Foto: Anders Knudsen, arkivfoto
Anders Knudsen, arkivfoto
30-årig kvinde dømt for databedrageri.
MARIBO En 30-årig kvinde fra København har erkendt, at hun i januar 2020 overførte 20.000 kroner fra en anden persons konto til sin egen. Det gjorde hun ved på en adresse i Maribo at stjæle en mands mobiltelefon og derefter overføre pengene via Mobilepay.
Forbrydelsen blev dog opdaget, og i begyndelsen af denne måned blev hun dømt i retten. Her lød straffen på 30 dages betinget fængsel med en prøvetid på to år. Kvinden var i marts 2021 ved Retten i Hillerød blevet idømt otte dagbøder på hver 500 kroner for butikstyveri.
Men det tyveri havde hun begået efter tyveriet af telefonen, og da hun stjal den, var hun ikke tidligere dømt for noget. Retten lagde også vægt på, at hun havde erkendt sig skyldig og i øvrigt har gode personlige forhold.
Hun blev dog også dømt til at betale 15.000 kroner i erstatning til Mobilepay A/S, ligesom hun skal betale sagens omkostninger. Kvinden har valgt at modtage dommen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker