En 67-årig bedstefar har i København Byret fået to års fængsel for flere tilfælde af blufærdighedskrænkelse og seksuelle overgreb mod sine børnebørn.
Overgrebene gik ud over fire små piger, der i dag er 16, 15, 14 og 7 år. Søskendeflokken blev krænket på skift gennem en periode på ni år fra 2002 til 2011.
Manden er blevet dømt for blufærdighedskrænkelse og for anden seksuel omgang end samleje med pigerne. Den yngste var kun fem år, da det begyndte for hendes vedkommende.
Bedstefaren befamlede pigerne ved flere lejligheder, både når de besøgte ham i hans hjem, og når de var på besøg i hans sommerhus, for eksempel når de var ude at bade.
I enkelte tilfælde er det også sket i mandens bil og på hans arbejdsplads.
Manden har tilstået overgrebene mod pigerne. Alligevel idømte retten ham to års ubetinget fængsel, fordi der var skærpende omstændigheder i sagen, oplyser anklager Søren Harbo, Københavns Politi.
- Dommeren var enig i, at det var skærpende omstændigheder, at det var gået ud over mandens børnebørn. Desuden blev han i 2004 afhørt med en sigtets rettigheder.
- Dengang kunne vi ikke løfte bevisbyrden, men han fik en advarsel, siger Søren Harbo.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde