Behandlingsdom efter forsøg på mandrab

Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

En 38-årig kvinde blev tirsdag kendt skyldig i at have forsøgt at dræbe sin far i forældrenes hus i den lille sydlollandske by Flårup.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kvinden skød sin sovende far i skulderen og overarmen en nat i juli sidste år.

Hun forklarede i retten, at faderen havde terroriseret hende selv og moderen psykisk, og at hun kun skød for at forskrække ham.

Den forklaring troede dommeren og de to domsmænd dog ikke på, og kvinden blev derfor kendt skyldig i forsøg på manddrab.

Der er tale om en behandlingsdom, hvor kvinden skal anbringes på psykiatrisk afdeling under tilsyn af Kriminalforsorgen.

Den 38-årige kvinde overvejer, om hun vil anke dommen.

Læs mere om retssagen i onsdagens udgave af Folketidende.