Det var to grove voldsforhold, som en 52-årig psykisk syg kvinde blev dømt for ved Retten i Nykøbing onsdag. Det første forhold kunne kvinden ikke huske, og selv om hun i retten sagde undskyld for det andet, fik anklagemyndigheden medhold. Dommen lød på foranstaltning, altså indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, på ubestemt tid, og det var også, hvad anklagemyndigheden gik efter. Dertil kom, at behandlingen skulle være under tilsyn af Kriminalforsorgen. Kvinden modtog dommen, som skulle træde i kraft med det samme.
Det ene forhold, som kvinden blev dømt for, gik på, at hun 20. januar 2011 havde truet en oversygeplejerske fra psykiatrien i Region Sjælland.
- Hvis du får mig indlagt, slår jeg dig ihjel, kælling, skulle hun have sagt og truet oversygeplejersken med en stol.
I det andet forhold gik det ud over en social- og sundhedsassistent, mens hun var på arbejde. Den 52-årige sparkede hende seks til otte gange på ben og lår. Dernæst slog hun hende fire til seks gange med knyttet hånd på bryst og mave, samt et hårdt slag i ansigtet.Også assistentens lillefinger gik det ud over, idet den blev brækket bagover.
- Du skal være glad for, at du har dine tænder, skulle den dømte have råbt til social- og sundhedsassistenten.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde