Bekendt fængslet for overfald hvor mand var i livsfare
En mand nægter sig skyldig i drabsforsøg, efter at en 47-årig blev overfaldet i lejlighed i Charlottenlund.
En mand er onsdag blevet varetægtsfængslet i to uger for drabsforsøg efter et overfald på en bekendt i Charlottenlund mandag aften.
Det oplyser anklager Michael Quist.
Manden nægtede sig skyldig i sigtelsen, men valgte ikke at kære beslutningen om fængsling til landsretten.
Overfaldet skete i en lejlighed på Ordrup Jagtvej i Charlottenlund nord for København mandag aften. Politiet fik meldingen mandag aften klokken 21.34.
Den 47-årige var efter overfaldet i livsfare, men er det ikke længere.
Den mistænkte gerningsmand, der kender offeret, blev anholdt tirsdag morgen, og onsdag morgen stod han over for en dommer i Retten i Lyngby.
Dommeren valgte dog at lukke dørene, så det ikke er muligt at få nærmere oplysninger eller om sagen, eller hvad den bekendte eventuelt har forklaret.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde