Mandag morgens dramatiske skudepisode på Brovejen ved Sundby kunne måske have været undgået.
Det mener en bekendt til manden, der blev skudt i benet af politiet efter, at han angiveligt var gået til angreb på politifolkene bevæbnet med en eller flere knive.
Mandens bekendte ønsker at være anonym, men hendes navn er redaktionen bekendt. Ifølge kvinden lider manden af skizofreni og har været syg længe.
- Jeg har kendt ham i et års tid. Han har kommet hjemme hos os, og jeg har en masse kammerater, der har kendt ham i mange år.
- Han har altid været meget stille og rolig, men har også altid været syg. og i løbet af de seneste måneder er det gået mere og mere galt, fortæller hun.
Se billeder fra gerningsstedet - KLIK HER.
Manden har flere gange været i kontakt med det psykiatriske system via Oringe ved Vordingborg. Kvindens familie har også forsøgt at få manden tvangsindlagt.
- Men der er ikke nogen, der vil tage ham, fordi han ikke har gjort noget, fortæller hun.
- Han har bare fået noget medicin eller nogle recepter med hjem. Men han tager ikke medicinen. Jeg synes, det er så groft, at vi bare skal stå og se til. Og vi har sagt flere gange, at det ender med, at der sker et eller andet, siger hun.
Hun fortæller, at manden så sent som i sidste uge gik rundt med to knive i lommerne i sit eget hjem, fordi han var bange og frygtede for sit liv. Manden var som nævnt også bevæbnet med knive, da han gik til angreb på politiet.
- Han har tidligere været på Oringe i en uge frivilligt, men så stak han af igen.
- Han har virkelig haft brug for hjælp, og jeg forstår slet ikke, hvordan de kunne slippe ham ud, når han har det sådan, siger hun frustreret.
Hun håber, at han nu får den hjælp, han har brug for.
- Men det er bare synd, at det skal gå så vidt. Det kunne også være gået meget mere galt. Han kunne have dræbt nogen eller selv være blevet dræbt, påpeger hun.
Manden fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing klokken 15.30 i dag, mandag.
Se billeder fra gerningsstedet - KLIK HER.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde