Bekræftet: Fireårig datter af dansker dræbt i Gibraltar
Britisk politi bevogter huset i Gibraltar, hvor de fire lig blev fundet - det er nu fastslået, der var tale om drab og selvmord. Foto: EFE/POLFOTOEFE/POLFOTO
En fireårig pige med dansk far er blevet dræbt i Gibraltar. Ifølge politiet er der tale om en familietragedie.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Politiet i Gibraltar bekræfter nu, at en fireårig pige, der sammen med tre andre blev fundet dræbt mandag, har en dansk far. Det skriver Theolivepress.es.
Pigen, Amanda Kristoffersen Perez, blev mandag fundet dræbt i en lejlighed i Gibraltar. I lejligheden lå også ligene af en seks uger gammel baby, en En 37-årig kvinde og en 31-årig mand.
Kvinden var mor til de dræbte børn. Den fireårige pige har hun sammen med en dansk mand, som ifølge politiet bor i Fuengirola i Andalusien nær Malaga.
Politiet oplyser ifølge Theolivepress.es, at kvinden har yderligere to børn med danskeren. De har dog ikke været til stede i lejligheden, men har været hos deres far.
Politiet har tidligere oplyst, at man ikke søger nogen gerningsmand. Ifølge politiet er der nemlig tale om tre drab og et selvmord.
Annonce
Politiet har været tilbageholdende med at offentliggøre identiteten på de dræbte. Det skyldes, at man først har villet informere de pårørende, inden navnene blev bragt i medierne.
Babyen der blev fundet dræbt var datter af den dræbte kvinde og den 31-årige mand, der blev fundet død. Manden var britisk statsborger.
Ritzau har i forbindelse med sagen henvendt sig til Udenrigsministeriets Borgerservice omkring eventuelle oplysninger om den involverede dansker og den dræbte fireårige, men ministeriet kan på nuværende tidspunkt ikke bidrage med informationer.
Britisk politi bevogter huset i Gibraltar, hvor de fire lig blev fundet - det er nu fastslået, der var tale om drab og selvmord. Foto: EFE/POLFOTOEFE/POLFOTO
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet