Benzindampe udløste eksplosion

Arkivfoto Foto: [Gammelt billede]

En reparation på en gokart udløste en mindre eksplosion.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag ved 15-tiden blev politiet og brandvæsnet kaldt til Riserupvej i Øster Kippinge. Her var beboerne ved at reparere en gokart, da der skete en mindre eksplosion.

- Man har svejset og glemt, der var benzin og dampe. Det slog en lille eksplosion i luften og gik ud.

Der kom en smule sod og røg, og de blev forskrækkede, men der skete ingen skade på nogen som helst, melder vagthavende hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og tilføjer, at brandvæsnets arbejde bestod i at få luftet ud.