Beredskab leder efter 38-årig mand på Augustenborg Fjord
En helikopter og flere både deltager i eftersøgningen af en 38-årig mand, der ikke er kommet tilbage efter en tur i havkajak på Augustenborg Fjord. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen/arkiv
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Helikopter og flere skibe leder efter en mand, som onsdag eftermiddag sejlede ud fra Als i en havkajak.
En helikopter og flere både deltager onsdag aften i eftersøgningen af en 38-årig mand i Augustenborg Fjord ved Als.
Manden sejlede onsdag eftermiddag klokken 14 ud fra Als ved Sebbelev i en havkajak.
- Men han vendte ikke som aftalt tilbage klokken 17, så nu har vi iværksat en eftersøgning, fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi.
Mandens bil er fundet på den vej, der hedder Sebbelev Skov.
Eftersøgningen besværliggøres af, at det er mørkt, og at manden er iført jagttøj, der gør ham ekstra svær at få øje på. Men det skulle være muligt at finde ham med termiske kameraer, der opfanger temperaturforskelle.
Vagtholdslederen hos Forsvarets Operationscenter, der blandt andet står for redningsaktioner til søs, fortæller, at man har sendt en helikopter og to både til Augustenborg Fjord for at hjælpe med eftersøgningen.
Marinehjemmeværnet oplyser, at man omkring klokken 22.30 har 21 frivillige på opgaven.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker