Beruset bilist kørte ind i træ

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Brandvæsen blev tilkaldt for at hjælpe bilist ud af bil efter uheld.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 45-årig mand fra Nørre Alslev kørte galt i byens Langgade torsdag aften. Det skete kort før klokken 19.30, oplyser politiet i Nykøbing.

Manden ramte et helleanlæg i gaden og derefter et træ. Bilen væltede om på siden, og Lolland-Falster Brandvæsen blev tilkaldt for at få ham ud.

Det viste sig, at manden var beruset, og han havde heller ikke noget kørekort.

Han er blevet sigtet for begge dele.