Beruset mand ville tage betjents pistol
En 38-årig nordmand er blevet varetægtsfængslet, efter at han tog fat i en politimands tjenestevåben og forsøgte at trække våbnet op af dets hylster. Foto: Free/Pressefoto Rigspolitiet
Free/Pressefoto Rigspolitiet/arkiv
38-årig nordmand er blevet varetægtsfængslet. Han forsøgte at tage pistol fra betjent, der ville anholde ham.
En 38-årig nordmand er blevet sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf om våbenbesiddelse, efter at han tidligt søndag morgen under en anholdelse i Vejle prøvede at tage en politimands tjenestevåben.
Da betjenten ville anholde ham, tog manden fat i skæftet på hans pistol og forsøgte at trække våbnet op af dets hylster.
- Det lykkes ikke for ham at få fat på våbnet, og han blev anholdt, siger vagtchef Mikkel Ross, Sydøstjyllands Politi.
Episoden fandt sted på vejen Roms Hule i Vejle.
Manden havde været i byen og tilsyneladende fået noget at drikke.
Klokken lige godt 5.30 fik politiet en anmeldelse fra et avisbud, der havde overværet et håndgemæng mellem to mænd på Roms Hule.
Kort efter kommer en ny anmeldelse fra Palles Bageri lige i nærheden, hvor en af de to mænd fra håndgemænget havde stjålet en pakke cigaretter og nægtede at forlade butikken.
Det fik personalet i bagerforretningen til at tilkalde politiet.
Manden er nu sigtet efter ordensbekendtgørelsen for at have optrådt voldeligt, for tyveri, for at modsætte sig anholdelse og for overtrædelse af straffelovens paragraf om våbenbesiddelse.
Han blev søndag aften fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Horsens, hvor en dommer valgte at varetægtsfængsle ham i fire uger.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker