Beruset traktorfører fængslet

Ved et grundlovsforhør i Næstved fredag eftermiddag, blev en 36-årig mand fra Nykøbingområdet fængslet indtil 21. september.

Han er sigtet for uagtsomt manddrab, for spirituskørsel i forbindelse med trafikulykke og for overtrædelse af vigepligten. Ligesom han er sigtet for at køre fra ulykkesstedet og for at fjerne traktoren fra stedet. Ifølge færdselsloven må køretøjer i forbindelse med en dødsulykke ikke fjernes før politiets giver tilladelse.
 
Den 28-årig Henrik Jan Mortensen fra Sønder Kirkeby blev torsdag aften dræbt, da den 36-årige traktorfører i forbindelse med et venstresving på Grønsundsvej uden for Nykøbing ikke overholdt sin vigepligt og stødte sammen Henrik Jan Mortensen som kom kørende på motorcykel i modsatte retning.
 
Efter uheldet stoppede traktorføreren i første omgang og stod ud af traktoren og så til motorcyklisten. Han kørte dog efterfølgende derfra. Han blev kort efter anholdt, da han til fods var på vej tilbage til ulykkesstedet.
Den 36-årige traktorfører kærede straks efter grundlovsforhøret varetægtsfængslingen.
Foto: Foto: Claus Hansen

Den berusede 36-årige traktorfører, der torsdag aften var involveret i en dødsulykke ved Sønder Vedby, blev fredag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger.

Offentliggjort Sidst opdateret