Beskyldninger mod Guldborgsund
Brønderslevs borgmester retter kritik mod Guldborgsund Kommune i sag om tvangsfjernelse.
- Jeg har forsøgt at grave så mange oplysninger frem som muligt, siger Guldborgsunds borgmester, John Brædder, i forbindelse med en sag fra Brønderslev, hvor en 20-årige kvinde har anklaget sine forældre for vold, mishandling og voldtægt.
Forældrene blev fredag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Hjørring.
Brønderslevs borgmester, Lene Hansen, har i en kommentar rettet kritik mod blandt andet Guldborgsund Kommune, hvor parret har boet. Hun mener, at Guldborgsund Kommune ikke har givet tilstrækkelige oplysninger om de problemer familien har haft.Hun siger også at man tidligere har modtaget problemfamilier fra Guldborgsund.
John Brædder siger at han vil dykke så dybt ned i sagen i dag som det er muligt.
- Så må vi mandag se på vores procedurer, hvis er der noget vi ikke har gjort korrekt. Skulle det være tilfældet skal vi naturligvis stramme op,slutter han.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker