Besparelser ikke årsag til nej til ambulance

Foto: DRESLING JENS

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke besparelser, der er årsag til, at hver tredje borger i Region Sjælland får nej til en ambulance, når de ringer 112. Det skyldes i stedet en mentalitetsændring, mener Henning Jans, der er præhospitalleder i regionen.

- Befolkningen har fået en mulighed for at henvende sig akut til sundhedsvæsnet. Og i takt med at det indimellem kan være vanskeligt at komme i kontakt med andre instanser, ja så ligger det ligefor at bruge akuttelefonen eller eventuelt ringe 112, siger han til P4 Sjælland.

Region Sjælland sender ifølge P4 Sjælland nogenlunde samme antal ambulancer af sted som de foregående år. Når der bliver sat nej til flere end tidligere, er det derfor fordi, alarmcentralen får markant flere opkald.