Bestilt fartkontrol fanger fartsyndere
Arkivfoto Foto: Foto©Jan Knudsen
Jan Knudsen.
En enkelt bilist mister kørekortet efter weekendens trafikkontroller.
Kun en enkelt bilist trådte for hårdt på speederen på Maribovej nær Nakskov fredag i tidsrummet mellem 7.30 og 14, da politiets automatiske fartmåler blev rettet mod de i alt 428 biler, der lagde vejen forbi i tidsrummet.
På strækningen er hastighedsgrænsen sat til 80 kilometer i timen, og fartsynderen blev målt til 87 kilometer i timen, hvilket takseres til en bødestraf, men intet klip i kørekortet.
Værre var det straks i Guldborg. Her havde en borger bestilt færdselskontrol, og politiets indsats viser, at det ikke var helt ubegrundet.
På Storstrømsvej fredag eftermiddag blev der i alt tjekket 529 bilister i løbet af dagen, og det resulterede i 30 portrætfotografier af den dyre slags.
Herunder blev der uddelt tre klip og der var, ikke mindst, én bilist, der blev målt til 105 kilometer i timen i en zone, hvor man måtte køre 50. Det resulterede i en ubetinget frakendelse af kørekortet for den nærmeste fremtid.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker