Bestilt fartkontrol udløste fire klip
Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Jan Knudsen, arkivfoto
Der blev indimellem kørt frisk til, da politiet onsdag målte fart på Sydlolland.
22 bilister blev taget i at køre for hurtigt, og fire af dem havde så meget fart på, at de står til et klip i kørekortet efter, at færdselspolitiet onsdag gennemførte en bestilt fartkontrol med fotovogn på Ladhavevej ved Tågerup på Sydlolland.
Kontrollen fandt sted fra klokken 08.05 til 13.45, og højest målte hastighed var 95 km/t. på strækningen hvor 60 km/t. er det maksimalt tilladte. Ialt 161 bilister blev kontrolleret.
En anden fotovogn var også tidligt på færde onsdag morgen på Falster. Det var på Gåbensevej ved Orehoved, hvor fartkontrollen begyndte klokken 07.40 og varede til klokken 14. Her blev fem ud af 500 kontrollerede bilister målt til at køre hurtigere end de højest tilladte 80 km/t. En enkelt, som blev målt til 115 km/t., står til et klip i kørekortet, fremgår det af politiets døgnrapport.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker