Betinget fængsel til vred minkavler

En minkavler var helt oppe i det røde felt, da han for tre år siden fik kontrolbesøg. Kontrollanterne blev truet på livet, og det har udløst en betinget fængselsstraf på 20 dage, ligesom han er idømt en bøde på 100.000 kroner for miljøforurening og vanrøgt af dyrene.

Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Inden kontrolbesøget havde han fået flere påbud fra myndighederne om at bringe orden i forholdene.

Der lå flere døde mink, der var op til 10 hvalpe i et enkelt bur, og der var også sket gylleforurening på grunden.

Den dømte nægtede sig skyldig.

/ritzau/

Minkavler truede kontrollanter på sin farm nordvest for Holstebro. Desuden er han blevet dømt for vanrøgt af sine dyr og for forurening.

Offentliggjort Sidst opdateret