Betinget frakendelse: Kørte 143 km/t på landevej
Bilen på billedet har ikke forbindelse til den aktuelle historie. Arkivfoto: Jan Knudsen
.
En række bilister havde for meget fart på, da politiets fotovogn onsdag var en tur ude på de lokale veje på Lolland og Falster.
14 bilister kan se frem til en hilsen fra politiet i form af en fartbøde, efter at de onsdag blev blitzet af fotovognen i en fartkontrol på de lokale veje.
Fotovognen begyndte dagen med en fartkontrol på Guldborgvej ved Sakskøbing fra klokken 16.24 til 19.07. I løbet af det tidsrum blev tre bilister noteret for at køre hurtigere end de maksimalt tilladte 80 kilometer i timen på strækningen. Højest målte hastighed var 107 kilometer i timen.
Lidt senere, fra klokken 19.55 til 23.30, var fotovognen så på Storstrømsvej ved Nørre Alslev, hvor fartgrænsen også er 80 kilometer i timen.
Det var der 11, der ikke overholdt, og af dem kan en enkelt udover en fartbøde også se frem til et klip i kørekortet.
Det kan dagens hurtigste bilist dog ikke nøjes med. Vedkommende står ifølge politiets døgnrapport nemlig til en betinget frakendelse af kørekortet efter at være blevet målt til at køre 143 kilometer i timen på landevejen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker