Betinget frakendelse og flere klip: 112 fartbøller snuppet
Billedet er fra en tidligere fartkontrol. Arkivfoto: Jan Knudsen
Foto: Jan Knudsen, FT
Politiets fartkontrol fik fanget masser af fartbilister på og omkring Sydhavsøerne i løbet af onsdagen.
Torsdag fortalte politiet til Folketidende, hvor rystende det var, da en vanvidsbilist onsdag aften drønede forbi på Stubbekøbingvej ved Blæsbjerg mellem Nørre Alslev og Stubbekøbing.
Bilisten kørte med hele 156 kilometer i timen et sted, hvor det er tilladt højest at køre 60 kilometer i timen.
I fartkontrollen blev i alt 47 taget i at køre for stærkt, men det, udover vanvidsbilisten, også blev til fem klip. Men det var ikke det eneste sted på og ved Sydhavsøerne, at hastighedskontrollerne var på spil.
To gengangere
Som så mange gange før havde den taget opstilling på Farøbroen. Og som så mange gange før var der mange bilister, der røg i fælden, hvor hastighedsgrænsen lyder på 90 kilometer i timen.
Kontrollen blitzede bilister fra klokken 8.13 til 13.53. På de knap seks timer kørte 3.926 trafikanter forbi - og 44 af dem kan se frem til en bøde.
Tre af dem kørte endda så stærkt, at det også giver et klip i kørekortet. Den hurtigste blev målt til en fart på 155 kilometer i timen.
Ofte har politiet målt fartbilister i Halsted på det vestlige Lolland. Det var også tilfældet onsdag.
Fartkontrollen tog opstilling klokken 15.16 og blev der helt frem til klokken 22.16. I tidsperioden blev 677 trafikanter kontrolleret, og her kørte 21 af dem så stærkt, at fotovognen blitzede.
Den højest målte hastighed nåede helt op på 84 kilometer i timen, hvor det er tilladt at køre maksimalt 50 kilometer i timen. Det resulterede i en betinget frakendelse af kørekortet, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker