Betjent accepterer dom for at låne politibil
En betjent fra København har opgivet at blive frifundet i en sag om brugstyveri og embedsmisbrug. Betjenten er idømt 20 dages betinget fængsel ved byretten. En dom, som han i første omgang valgte at anke.
Nu oplyser betjentens advokat, Torben Koch, til Ritzau, at den 59-årige betjent har valgt at acceptere byretsdommen.
- Kort før jul meddeler han mig, at han trækker anken tilbage. Det meddeler vi retten, og efterfølgende vælger anklagemyndigheden at droppe deres kontraanke, og derved står byrettens dom ved magt, siger Torben Koch.
Betjenten er dømt for adskillige gange at have brugt en af politiets civile biler til at køre fra arbejdspladsen i København til sit hjem på Stevns.
Betjenten har under hele sagen påstået, at han brugte den civile politibil i tjenstlig øjemed. Manden har forklaret, at han blandt andet har kigget efter nogle biler.
Ankesagen skulle efter planen have været behandlet i Østre Landsret i denne uge.
Betjenten blev suspenderet fra sit arbejde, da sagen kom frem, og nu, hvor dommen er endelig, står han til en fyring fra politiet.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned