En politimand har søndag morgen affyret tre skud mod en bil med to mænd efter et røveri i Vildbjerg nordvest for Herning.
- Vi ved ikke, om bilen er blevet ramt, siger vagtchef Lars Even fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Dramaet begyndte lidt efter klokken fire på en benzintank på Vestergade i Vildbjerg.
Tankens ejer bor på stedet og ringede til politiet, fordi tyve var brudt ind.
Selv om ejeren gik ned i tankstationens butik, lod tyvene sig ikke skræmme. De fortsatte med at bære cigaretkartoner ud i deres bil, oplyser vagtchefen.
Da en politipatrulje nåede frem, var de to maskerede mænd ved at gøre klar til at køre væk.
Tankstationens ejer løb ud og stillede sig foran bilen for at stoppe dem, men det blæste de på.
- De snittede ham, da de kørte frem, siger vagtchef Lars Even.
Derefter affyrede den ene betjent tre skud med sin tjenestepistol mod tyvenes bil, som dog kørte væk.
På grund af begivenhederne i butikken betegner politiet sagen som røveri.
De to mænd kørte væk i en sort BMW 750i, og nummerpladen begynder sandsynligvis med YK.
Politiet vil gerne i kontakt med mennesker, der har set bilen eller ved besked om de to mænd.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned