Betjent bar symboler for sårede og dræbte kolleger
Københavns Politi indskærper regler om, hvad betjente må have på deres uniformer. Ordensmagten fortryder foto.
En politimand overtrådte reglerne, da han på sin uniform fremviste symboler til støtte for sårede og dræbte kolleger.
Det er meldingen fra Københavns Politi på Twitter fredag. Her udtrykker politiet også ærgrelse over, at man tidligere på dagen offentliggjorde et foto af den symbolbærende betjent.
"Vi vil nu internt indskærpe reglerne for uniformering overfor vores betjente", hedder det.
"Det er - uagtet intentionerne - ikke i overensstemmelse med reglerne for uniformering, og vi har derfor valgt at fjerne billedet", forklarer Københavns Politi på Twitter.
På fotoet ses betjenten stå ved Nørreport Station.
Fotoet blev brugt til at illustrere en oplysning om, at borgere og forretningsdrivende ved stationen er bekymrede for at blive ramt at cyklister.
I denne og i sidste uge har betjente uddelt bøder til flere end 50 cyklister, der har kørt på steder, hvor de ikke må.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned