Betjent brækker skulderen - ville standse bil
En betjent blev slæbt efter en bil, da han prøvede at få fat i nøglen i tændingen. Han brækkede en skulder.
En 38-årig mand er blevet sigtet for at udsætte en politimands liv for fare, da han satte farten op på sin bil, idet en betjent forsøgte at tage bilnøglen i tændingen.
Manden var torsdag morgen klokken 5.30 blevet standset af politiet på Speltrupvej i Kastrup uden for København. Men i stedet for at blive holdende accelererede han, da betjenten greb ud efter tændingsnøglen.
Betjenten blev ifølge sigtelsen slæbt nogle meter efter bilen, inden han faldt om på kørebanen. I faldet brækkede han sin højre skulder.
Ud over at udsætte betjentens liv for fare er den 38-årige blevet sigtet for vold mod tjenestemand.
Han er fredag blevet fremstillet i grundlovsforhør, hvor en dommer besluttede at varetægtsfængsle ham i 18 dage.
Manden nægter sig skyldig.
Da grundlovsforhøret foregik for lukkede døre, er der ikke oplysninger om, hvad han forklarede i retsmødet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned