Betjent er uden for livsfare efter knivstik i Sandholm
Stor menneskejagt på Center Sandholm i Nordsjælland efter gerningsmand til knivoverfald på politibetjent.
Den politimand, der natten til tirsdag blev stukket ned i Center Sandholm ved Birkerød, er uden for livsfare.
Det oplyser Nordsjællands Politi ved halv nitiden til Ritzau.
Tidligere på morgenen lød meldingen, at manden var i livsfare.
Overfaldet skete cirka klokken 03.30 inde i det nordsjællandske asylcenter. Han blev stukket flere gange i maven.
- Han var alene, da det skete, siger politiets talsmand, Henrik Suhr.
De nærmere omstændigheder har politiet dog først på formiddagen ingen oplysninger om.
I en stor menneskejagt er Center Sandholm spærret af, mens betjente gennemsøger området.
Ved halv nitiden oplyser talsmanden, at der foregår en meget stor efterforskning. Men at der endnu ikke er anholdt nogen.
Den sårede betjent blev kørt til Rigshospitalets traumecenter, hvor han blev behandlet. Manden arbejder i Rigspolitiet. De pårørende er blevet underrettet.
Røde Kors' asylchef, Anne La Cour, vil undersøge sagen nærmere, før Røde Kors udtaler sig om de konkrete forhold.
- Det eneste, jeg kan sige nu, er, at vi selvfølgelig tænker på politibetjenten og hans familie. Derudover er vores medarbejdere selvfølgelig rystede, og vi gør derfor alt, hvad vi kan for at opretholde sikkerheden. Mere kan jeg ikke sige nu, siger hun.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker