En civil politibetjent deltog i en anholdelse af en demonstrant ved Bella Center iført en jakke fra DR Fiktion.
Betjenten blev filmet af en fotograf fra DR, mens han var i gang med at anholde en demonstrant og føre ham ind i en af politiets hollændervogne, oplyser DR Nyheder.
På billeder kan man tydeligt se, at betjenten er iklædt en jakke fra tv-serien "Forbrydelsen" med DR Drama logo på armen.
Jakken er kun lavet i 120 eksemplarer og blev givet til produktionsholdet på tv-serien.
Chefen for DR fiktion, Naja Kløvedahl Reich, er rystet over optagelserne.
- Det er et stort problem, at den goodwill, vi har, på den måde bliver kompromitteret i bybilledet, når vi er ude og optage. Vi er afhængige af, at folk har tillid til, at vi er der i en god sags tjeneste, siger hun til DR Nyheder.
Mogens Blicher Bjerregard, formand for Journalistforbundet, kalder sagen livsfarlig for journalistikken, fordi mediernes troværdig kommer på spil.
- Der må være en klar forståelse for, at man ikke kan blande journalistikken og politiarbejdet sammen på den her måde, siger han til DR Nyheder.
Københavns Politi har fået forelagt billederne og vil nu undersøge sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde