En mand i 20'erne er blevet skudt af politiet i Nykøbing Falster tidligt mandag morgen.
Episoden skete på Brovejen lidt før klokken fem, oplyser vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen.
- Politiet var kaldt ud til en person, fordi vidner mente, at han opførte sig underligt, siger han.
Skuddet faldt ude i det fri, men de nærmere omstændigheder er ikke klarlagt.
Søren Ravn-Nielsen kan for eksempel ikke sige, om de to betjente skød mere end én gang.
- Vi kan blot bekræfte, at han er ramt, siger han.
Ifølge folketidende.dk er den sårede mand på vej til Rigshospitalet.
Vicepolitiinspektøren ønsker ikke at bekræfte, om den sårede truede betjentene med en kniv.
- Det er nu statsadvokaten, der overtager sagen og undersøger de to kollegers optræden, siger Søren Ravn-Nielsen.
Det er nemlig den overordnede anklagemyndighed, der efterforsker alle tilfælde, hvor betjente skyder mod og rammer borgere.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde