Politiet måtte opgive en efterforskning mod en stor våbenhandler og en kendt restauratør i Aalborg, da våbenhandleren i marts 2009 via et læk i politiet fik kendskab til, at han muligvis blev telefonaflyttet.
Lækagen kostede onsdag en 43-årig politiassistent 60 dages ubetinget fængsel ved retten i Aalborg. Sagen, hvor der blev krævet tre måneders fængsel for brud på tavshedspligten og misbrug af sin stilling, er uden fortilfælde i dansk ret.
Politimanden fra politiets våbenkontor sad som forstenet ved domsafsigelsen og ankede via sin advokat dommen på stedet.
På grund af lækagen blev sagen mod våbenhandleren og restauratøren i efteråret 2009 så kompromitterende for politiet, at efterforskningen måtte indstilles. Forinden havde en anonym person i marts oplyst politiet i Aalborg om, at der foregik lyssky våbenhandel, hvor den navngivne indehaver
af en jagtforretning og restauratøren var involveret.
Ifølge oplysningerne gik der illegale våben til rockerkredse, men ingen af de to personer er siden blev sigtet, da efterforskningen blev indstillet.
En enig domsmandsret tillagde vidneudsagn fra tre kolleger til politimanden afgørende vægt, ligesom våbenhandlerens oprindelige forklaring til Rejseholdet blev tillagt stor betydning. Den gang forklarede
våbenhandleren, at den dømte til ham havde oplyst, at han "skulle passe på", at "at politiet måske kørte på ham".
Den dømte arbejdede på politiets våbenkontor, indtil han blev suspenderet som følge af retssagen, og afhøringerne i retten afslørede et meget tæt samarbejde, der foregik i en særdeles jovial tone, mellem det lille tremandskontor og byens våbenhandlere.
De kom i deres daglige gang og i modsætning til andre ofte ind i baglokalet, men procedurerne er nu rettet.
Nu bliver alle betjent ved en skranke.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned