Betjent måtte på skadestue efter fodboldballade i Viborg
Politiet trak stavene, da fans af FC Midtjylland kastede kanonslag og øldåser efter politiet i Viborg.
En betjent måtte på skadestuen, og politiet trak stavene, da der fredag eftermiddag opstod uro forud for superligakampen mellem FC Midtjylland og Viborg.
Tilhængerne af de to klubber mødtes på hver deres værtshus i Viborg før kampen.
- Fansene fra Viborg opførte sig eksemplarisk, fortæller vicepolitiinspektør Poul Vestergaard-Lau fra Midt- og Vestjyllands Politi.
Men helt så fredeligt gik det ikke for sig på Club 21 på Vesterbrogade, hvor omkring 150 FC Midtjylland-fans holdt til.
- En betjent får en øldåse i hovedet og må på skadestuen, hvor han bliver syet med to sting, siger vicepolitiinspektøren.
Da de skal gå fra værtshuset til stadion, bliver der kastet øldåser og kanonslag mod politiet.
- Så tager vi dialogbetjentene ud og trækker stavene for at splitte gruppen ad, siger Poul Vestergaard-Lau.
Derefter falder der ro på gemytterne. Gruppen af FC Midtjylland-fans bliver samlet igen og får lov til at komme ind på stadion.
En enkelt person er blevet anholdt for forsøg på vold mod embedsmand.
- Han kastede en dåse efter politiet, men ramte ikke, fortæller vicepolitiinspektøren.
Det er ikke lykkedes at anholde den person, der ramte betjenten med øldåsen.
Efter kampen, der endte 1-1, gik det roligere for sig, men politiet anholdt alligevel yderligere seks personer.
- Det var for nogle småting som overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, siger Poul Vestergaard-Lau.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned