Statsadvokaten i Sønderjylland har indledt en undersøgelse mod en politibetjent fra grænsepolitiet i Padborg. Han er mistænkt for at ville beskytte sin stedsøn. Det oplyser TV Syd.
Episoden fandt sted natten til mandag i forrige uge i Kollund, hvor to brødre
fra Nordjylland blev overfaldet på stranden af lokale unge. De flygtede op til
en nærliggende campingplads, mens de blev slået og sparket.
Politiets vagtcentral sendte to patruljer af sted, men inden politiet nåede frem, var voldsmændene taget tilbage til stranden. Her hørte vidner, at en af de unge modtog et telefonopkald fra sin stedfar, der var blandt de tilkaldte politibetjente.
Betjenten advarede ifølge vidnerne stedsønnen om, at to patruljevogne var på vej til stranden.
Politiledelsen i Esbjerg har bedt anklagemyndigheden efterforske, om betjentens familieforhold har haft indflydelse på politiindsatsen. Statsadvokaten i Sønderborg undersøger nu sagen, og kommer med en afgørelse om fire uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker