Betjent overfaldet i nattelivet ved nordjysk station
To mænd i Frederikshavn er blevet anholdt og sigtet for at have overfaldet en civilklædt betjent, som var på værtshuskontrol i den nordjyske by sent lørdag aften.
Voldsepisoden fandt sted på Sport Terminalens restaurant, der ligger på Skippergade ved Frederikshavn Station.
- Den ene nu anholdte mand går direkte mod betjenten, og det ender med, at de kommer i infight og falder om på jorden, siger vagtchef Per Vagn Nielsen fra Nordjyllands Politi.
- Så kommer der en anden, som springer på betjenten og laver et kvælergreb med begge ben omkring halsen på ham, tilføjer vagtchefen.
Hurtigt efter kom en tilkaldt politipatrulje til stedet, og de to voldsmænd blev anholdt. Den pågældende betjent har det efter omstændighederne godt, lyder det.
- Han har fået nogle knubs og er kørt til skadestuen, men det er ikke noget alvorligt, siger Per Vagn Nielsen.
De to mænd er sigtet for vold mod tjenestemand.
Sagen får et retligt efterspil for dem, men politiets jurister vurderer, at der ikke er grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør for at få dem varetægtsfængslet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned