Betjent overfaldet med peberspray under anholdelse
En ung mand sigtes for grov vold, vold mod embedsmand og overtrædelse af våbenloven, efter at han torsdag aften brugte en peberspray mod en betjent. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Da en politipatrulje ville anholde to unge i Aalborg, blev den ene betjent sprøjtet i ansigtet med peberspray.
En politibetjent fra Nordjyllands Politi måtte torsdag aften en tur på skadestuen, efter at hun blev sprøjtet i ansigtet med en peberspray.
Politiet fik klokken 18.58 en anmeldelse om, at to unge lavede uorden i en butik i Aalborg.
- Jeg ved ikke nærmere, hvad de havde gjort i butikken. Men en politipatrulje får kontakt med dem på Nytorv og retter henvendelse til dem, siger vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
Pludselig trækker den ene af de to unge mænd en peberspray og sprøjter den ene betjent i ansigtet med den.
- De tilkalder assistance, men de får selv pacificeret de to unge mænd, umiddelbart før hjælpen når frem, siger vagtchefen.
Manden, der brugte pebersprayen, vil blive sigtet for vold mod embedsmand, grov vold og overtrædelse af våbenloven.
Siden årsskiftet har det været tilladt at have en peberspray til selvforsvar i hjemmet. Men det er ulovligt at tage den med sig, når man går hjemmefra.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker