To mænd kom Skærtorsdag aften omkring klokken 20 kørende i en VW Golf ad Nykøbingvej ved Ønslev, men mistede herredømmet over bilen og kørte på helleanlægget, så en kantsten røg ud på vejbanen. En betjent, der samtidig var på vej på arbejde i Nykøbing, kunne ikke undgå at ramme kantstenen, og han punkterede derfor på to hjul. Betjenten tog kontakt til Golfen, som holdt i vejkanten – og både fører og passager virkede påvirkede. En politipatrulje blev derfor tilkaldt, og det viste sig, at Golfen var stjålet samme aften ved svømmehallen i Køge.
Føreren – en 36-årig mand fra Bjæverskov blev anholdt og sigtet for tyveriet og for kørsel i påvirket tilstand, mens passageren – en 41-årig mand fra Køge – blev anholdt og sigtet for tyveriet.
De to mænd blev løsladt fra politistationen i Nykøbing fredag omkring klokken 3.30, men den 36-årige blev anholdt igen klokken 5.20. Her spottede to betjente ham, bedst som han havde brudt ind i en bil i Vestergade – lige ved siden af politistationen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned