Betjent sendes hjem mens Thor-sagen kører
Rigspolitiet meddelte fredag politiassistent Lars Bo Lomholt fra Nordsjællands Politi, at han er sendt hjem, mens hans personalesag og straffesagen mod ham kører.
Betjenten blev fredag sigtet for bedrageri og embedsmisbrug, fordi han tirsdag bortførte schæferhunden Thor fra et nordsjællandsk dyreinternat, hvor den ventede på at blive aflivet, fordi den havde skambidt en mindre hund.
Straffesagen undersøges af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, mens det er Nordsjællands Politi og Rigspolitiet, der afgør, hvilke konsekvenser sagen skal have for Lomholts ansættelse hos politiet.
Advokat Torben Koch, der varetager sager for betjentens fagforening, Politiforbundet, vurderer, at betjentens job som politiassistent hos Nordsjællands Politi ikke står til at redde.
Advokaten mener, at betjentens forseelse i forhold til hundeloven kan klares med en bøde, mens selvtægtsproblematikken vil koste betjenten jobbet.
- Politifolk må aldrig nogensinde tage loven i egen hånd, siger Torben Koch.
Også Nordsjællands politidirektør, Finn Borch Andersen, vender sig mod betjentens selvtægt.
/ritzau/
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet