Betjent tiltalt for at sælge doping
Under en razzia i et omklædningsrum hos Rigspolitiets Nationale IT-Efterforskningscenter fik anklagemyndigheden skyts til at rejse tiltale mod en 37-årig betjent for at sælge dopingmidler, skriver ekstrabladet.dk.
Betjenten er tiltalt for at have købt og videresolgt steroider for mindst 6000 kroner fra 2009 og frem til oktober 2010.
Han forsøgte også ifølge tiltalen at få en kollega til at købe væksthormoner, hvilket dog blev afvist.
Samtidig er betjenten også tiltalt for at videregive personfølsomme oplysninger fra politiets elektroniske sagsbehandlingssystem, polsas-registret. Betjenten har angiveligt også fået sin politi-kæreste til at finde oplysninger i registret.
Oplysningerne blev senere givet videre til en tredje part.
Selv nægter den 37-årige betjent sig skyldig, oplyser mandens advokat, Torben Koch, til ekstrabladet.dk.
Betjenten har ikke været suspenderet under sagen. Han er dog - ifølge ekstrabladet.dk - flyttet til Nordsjællands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned