Betjent undersøgt for røgforgiftning efter køkkenbrand
Tre personer - heriblandt en politibetjent - blev indlagt til observation for røgforgiftning efter en brand i en etageejendom i Skive natten til søndag.
Politiet blev alarmeret ved et-tiden, og det viste sig at være en tændt kogeplade i en lejlighed, der var årsag til branden. Ilden, som heldigvis ikke nåede at sprede sig til resten af bygningen, udviklede en del røg.
- Der er tre personer indlagt til observation for røgforgiftning, og deriblandt var der også en kollega omkring skadestuen, fortæller vagtchef Ole Vanghøj fra Midt- og Vestjyllands Politi.
- Det er en politikollega, der også fik noget røg i forbindelse med, at han løb ind i opgangen. Men han er udskrevet igen, tilføjer vagtchefen.
Der er brandskader i køkkenet samt røg- og sodskader i hele lejligheden i Skive, men ingen personer skulle altså været kommet alvorligt til skade.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker