Betjent ved synagoge havde hænderne i lommen
Betjent ved synagoge havde hænderne i lommen Foto: POLFOTO/Thomas Borberg
POLFOTO/Thomas Borberg
Selvom politiet havde optrappet det højeste alarmberedskab, havde betjent ved synagoge hænder i lommen.
Dansk politi kunne ikke være i højere beredskab, da manden bag terrorangrebet i København i februar, Omar El-Hussein, gik de sidste skridt frem mod den ubevæbnede jødiske vagtmand, Dan Uzan, foran synagogen i Krystalgade.
Fra et i forvejen ultimativt alarmberedskab - "niveau 5" - havde politiet yderligere optrappet sikkerheden omkring synagogen, hvor seks betjente befandt sig på patrulje i og omkring området.
Alligevel havde en af de betjente, der stod tættest på Dan Uzan, begge hænder placeret i sine jakkelommer i sekunderne før, at Omar El-Hussein med koldt blod henrettede Dan Uzan med et skud direkte ind i hovedet.
Det fremgår af politiets redegørelse for forløbet, som justitsminister Mette Frederiksen (S) onsdag aften har lagt frem.
Trods den massive tilstedeværelse af politifolk ved synagogen i timerne efter det allerede kendte terroranslag mod Krudttønden på Østerbro, hvor Finn Nørgaard var blevet dræbt, behøvede Omar El-Hussein ingen anden plan for at nå frem til sit offer end at spille beruset.
Ifølge redegørelsen havde de tilstedeværende betjente bemærket Omar El-Hussein, der i "let slingrende" gang bevægede sig frem mod sit offer.
Kort inden henrettelsen tog Omar El-Hussein fat i en lygtepæl, hvilket fik betjentene til at tale om, at "han nok skulle kaste op".
Det skulle han som bekendt ikke.
Efter attentatet kom det så til skudveksling mellem betjentene og Omar El-Hussein, der fik affyret seks skud mod ordensmagten, mens betjentene omvendt kun fik affyret et enkelt skud, der ikke ramte noget eller nogen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde