Betjente afliver påkørt hund med tjenestepistol
To betjente fik fredag aften lov at trække tjenestepistol og skyde hund, der var blevet påkørt ved motorvej.
To betjente fra Midt- og Vestjyllands Politi aflivede fredag en hund med en tjenestepistol ved en afkørsel til Holstebromotorvejen.
Det skriver TV Midtvest, der har talt med vagtchef Ole Vanghøj.
Hunden var blevet ramt af en bil og lå og led, fortæller vagtchefen. Derfor måtte betjentene træffe en hurtig beslutning.
- De fik tilladelse til at bruge deres tjenestepistol. Vi kunne ikke vente på en dyrlæge, siger Ole Vanghøj.
Betjentene trak pistolen klokken 20.26 og aflivede kort efter hunden.
Omkring en halv time tidligere havde Midt- og Vestjyllands Politi modtaget en anmeldelse om, at der var en mellemstor hund løs på Holstebromotorvejen ved afkørsel 21 i nordgående retning.
Kort efter fik politiet endnu en anmeldelse om, at der lå en livløs hund ved samme afkørsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker