Betjente bruger peberspray mod tiltalte i retten
Betjente har fredag eftermiddag anvendt peberspray i Retten Frederiksberg, da der opstod tumult i forbindelse med en domsafsigelse.
Det skete i sagen om den 19-årige Ali Hassan Agha, der i oktober blev tævet til døde i Tingbjerg.
Fredag faldt dommen over de fire tiltalte i sagen, og det udløste klapsalver og tilråb blandt Aghas pårørende, som var til stede i retten.
De tiltalte befandt sig på en anden side af en tyk glasvæg, men stormede frem mod de jublende tilhørere, da klapsalverne begyndte.
En kvinde gik helt hen til glasvæggen og råbte grædende skældsord mod de tiltalte på den anden side.
Betjente i retslokalet fik stoppet de tiltalte, der var løbet fra deres pladser og de anvendte peberspray mod dem for at få dem pacificeret.
- Kriminalforsorgen tager efterfølgende fat i de tiltalte, og de pårørende, der sidder inde i tilhørerlokalet bliver bortvist fra retslokalet, siger vicepolitikommissær René Olsen, der var til stede ved fredagens retssag.
Efter retssagen blev de pårørende til den afdøde Ali og de pårørende til de fire dømte kørt i hver deres retning af politiet.
De fire unge er idømt 7 og 8 års fængsel for at gennemtæske 20-årige pædagogstuderende Ali Hassan Agha, der efterfølgende døde af svære hjernelæsioner
Det var et venneforhold mellem Ali og den dømte Osama Jaffars kæreste, der fik Jaffar og tre andre unge mænd til at konfrontere den 20-årige.
De dømte overvejer nu, om de skal anke sagen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned