Betjente har tjekket rockere i Esbjerg
Tilholdssteder for begge rockergrupper i Esbjerg har tirsdag eftermiddag og aften fået besøg af ordensmagten.
Betjente har ransaget både hos Bandidos på Finlandsgade og hos Hells Angels på Ingemanns Allé.
Aktionen er sket efter en tilladelse fra en dommer til at foretage ransagninger i de to klubhuse.
Men politiet ønsker ikke umiddelbart at oplyse, hvad man nærmere leder efter. Indsatsen gik i gang klokken 16.15.
Udbyttet var dog relativt magert. Da man gjorde status ved 21-tiden var der fundet en efterlyst Harley Davidson motorcykel, nogle knive og flere slagvåben.
Tre personer blev anholdt og sigtet, hvorefter de blev løsladt igen.
Endvidere fandt politiet flere steder små mængder euforiserende stoffer. Blandt andet var 100 gram hash gravet ned nær et af de to klubhuse.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned