Betjente protesterer over færre patruljer

Betjentene i Midt- og Vestsjællands Politi protesterer mod, at beredskabet i området fra mandag nedsættes med 12 patruljer om ugen.

De beskriver deres frustrationer i et brev til politiets ledelse, som Berlingske Tidende er kommet i besiddelse af.

Nødråbet sættes i perspektiv af, at flere betjente i gadebilledet var ét af hovedelementerne i den politireform, der trådte i kraft for tre år siden.

I brevet gør betjentene i Midt- og Vestsjælland beskriver betjentene, hvorledes de hver dag oplever, at der mangler vogne at sende ud til opgaver.

Desuden oplever de "elendig borgerbetjening, nedskæringer, personaleflugt, desperate lappeløsninger, nedslidning af kolleger samt misbrug af politielever til at dække hullerne".

Politidirektør Anders Linnet fra Midt- og Vestsjællands Politi mener, at betjentenes beskrivelse er for voldsom. Men Politiforbundets formand, Peter Ibsen, bakker kollegerne op.

- Når man fjerner flere kørende patruljer i et område, der er så stort, skal man ikke være professor for at regne ud, at det vil give en ringere borgerbetjening, siger Peter Ibsen.

Formanden for retsudvalget, Peter Skaarup (DF), vil rejse sagen over for justitsministeren.

/ritzau/

Politireformen skulle sørge for flere betjente på gaden. Men i store dele af Sjælland reduceres patruljeringen, og det får betjentene i området til at reagere.

Offentliggjort Sidst opdateret