Betjente rykker ud efter meldinger om skud i Aarhus
Flere patruljer blev sendt ud til Gudrundsvej i Gellerupparken natten til lørdag, efter flere borgere havde hørt skud. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ingen personer er såret i forbindelse med et skyderi i Gellerupparken i Aarhus. Politiet søger vidner.
Politiet har natten til lørdag modtaget anmeldelser om skud på Gudrunsvej i Gellerupparken i det vestlige Aarhus.
Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Billeder fra området, som Ritzau har modtaget, viser, at politiet natten til lørdag var talstærkt til stede. Blandt andet med patruljehunde.
Ifølge politiet har betjente brugt hele natten på at undersøge gerningsstedet.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne, og ingen er anholdt.
Anmeldelserne om skyderiet blev modtaget klokken 00.51.
Da flere patruljer nåede frem, var der ingen personer på det formodede gerningssted. Men på stedet blev der fundet patronhylstre, ligesom politiet opdagede et skudhul i bagruden på en parkeret bil.
Vidner, der måtte have set eller hørt noget mistænkeligt omkring Gudrunsvej fredag aften eller natten til lørdag, opfordres til at kontakte Østjyllands Politi på telefonnummer 114.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde