Hvordan reagerer en politibetjent, når han eller hun er i en presset situation i forbindelse med sit arbejde?
Det spørgsmål havde den tiltalte Kalundborg-betjents forsvarer, advokat Torben Koch, onsdag indkaldt en krisepsykolog til at svare på som vidne i retssagen mod betjenten i Retten i Holbæk.
Krisepsykolog Michael Bruun arbejder blandt andet med såkaldt debriefing af politifolk, der har været udsat for voldsomme hændelser i tjenesten.
Han forklarede, at der ikke er noget usædvanligt i, at den tiltalte og hans kollega fra politiet i Kalundborg lige efter de dramatiske hændelser af vidner på gaden er blevet beskrevet som rolige og med tjek på situationen.
Umiddelbart efter skudepisoden sagde den tiltalte til en kollega på vagtcentralen over radioen, at det gik fint.
- Der er ikke så meget ruskomsnusk i det, sagde han på den optagelse af samtalen, som anklageren afspillede i retten.
Ifølge forsvarets andet vidne, oberst Lars Møller, der netop har skrevet en bog om soldaters reaktioner på at slå ihjel, fremkalder frygt en ekstrem stress, der mobiliserer menneskets overlevelsesinstinkt.
- Man stivner, stikker af eller kæmper, forklarede han i vidneskranken.
Dommen ventes torsdag.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker