Bevidstløs motocross-mand fundet efter ulykke på Fanø
En 43-årig mand blev torsdag eftermiddag fundet bevidstløs sammen med en motocross-maskine ved en atletikbane på Fanø.
Den kvæstede motocross-fører er blevet overført med eskorte til hospitalet i Odense, og hans tilstand betegnes umiddelbart som kritisk, oplyser politiet.
Man er nu i gang med at finde ud af, hvad der helt konkret er sket i ulykken.
- Der er ingen, der ved, hvordan det er sket. Der er ingen vidner til det, fortæller vagtchef Henrik Sønderskov fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
- Men man har i hvert fald fundet den her bevidstløse mand ved en atletikbane. Føreren og maskinen bliver fundet i umiddelbar forlængelse af sandgraven. Det er sådan en, man bruger til længdespring for eksempel, tilføjer han.
Der blev slået alarm om ulykken ved 16-tiden.
- Den bliver anmeldt af en mand, der er ude og gå en tur, og så hører han et brag. Han løber hen til stedet, hvor han hører braget fra, og så finder han føreren af maskinen plus maskinen, siger vagtchef Henrik Sønderskov.
Den kvæstede mand er blevet identificeret.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned