Bi årsag til trafikuheld

Foto: Morten Langkilde/POLFOTO

En bilist fik besøg af en uvelkommen passager i kabinen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken var omkring 13 lørdag, da der skete et mindre færdselsuheld på Bregnevej i Nakskov.

En personbil påkørte ifølge lokalpolitiet en anden bil, der stod parkeret på vejen.

Grunden til uheldet viste sig at være en bi, der havde forvildet sig ind i kabinen.

Føreren af bilen var en 19-årig mand fra Keldernæs, som blev distraheret, da en bien pludselig fløj rundt om hovedet på ham.

Ifølge lokalpolitet skete der ingen personskade ved uheldet