Bil blev beslaglagt

Foto: Anders Knudsen

28-årig mand fik sin bil beslaglagt. Politiets gennemsøgning af bilen kastede desuden endnu en sigtelse af sig.

Offentliggjort Sidst opdateret

I går eftermiddag klokken 16.52 blev en 28-årig mand fra Nakskov standset af politiet på Gasværksvej i Maribo. Han kørte bil uden sikkerhedssele, og betjentene kunne også konstatere, at han var frakendt kørekortet.

Da det ikke var første gang, at den 28-årige kørte bil i frakendelsestiden blev bilen beslaglagt.

Da bilen blev tømt, fandt betjentene en dolk med en klinge på 10,5 cm i den, og den 28-årige blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven.