Bil blev ramt af genstand på motorvej
Et soltag blev ødelagt, men ingen kom til skade, da en bil blev ramt af en genstand på Sønderjyske Motorvej. Politiet ved endnu ikke, hvad der ramte bilen.(Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det er endnu uvist, hvad der ramt en bil på Sønderjyske Motorvej. Ingen er kommet noget til.
Politiet kan sent onsdag eftermiddag endnu ikke sige, hvad der tidligere på dagen ramte en bil på Sønderjyske Motorvej ved afkørslen til Christiansfeld.
- En bilist kommer kørende og hører pludselig et brag, fortæller vagtchef Jeppe Thranum fra Sydøstjyllands Politi.
Det viste sig, at bilen var blevet ramt af en genstand og havde fået ødelagt soltaget. Ingen er kommet noget til.
I forbindelse med politiets efterforskning blev motorvejen lukket.
- Men vi indstillede vores eftersøgning af genstanden, så myldretidstrafikken kunne afvikles. Vi genoptager den senere i aften, forklarer vagtchefen sent onsdag eftermiddag.
Umiddelbart tyder det ikke på, at der er kastet en genstand mod bilen.
- Vi er ikke bekendt med, at nogen har set nogen stå på broen, siger vagtchefen.
Ifølge politiet er der vejarbejde på broen, så det kan ikke udelukkes, at en bil på vej over broen har fået en sten eller andet til at falde ned på motorvejen.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker