Bil brød i brand på motorvejen: Nu er der nyt
Foto: Presse-fotos.dk
.
En Volvo stationcar brød torsdag eftermiddag i brand på Sydmotorvejen på Lolland.
En dansk indregistreret Volvo stationcar brød torsdag eftermiddag ved 15.40-tiden i brand på Sydmotorvejen på Lolland, mens den kørte i nordgående retning mellem afkørsel 50 Rødbyhavn og 49 Holeby.
Det lykkedes føreren at standse bilen i det inderste spor (der er ikke noget nødspor på strækningen, red.) og komme ud i god behold, så ingen mennesker er kommet fysisk til skade.
Indsatsleder Bo Christensen fra Lolland-Falster Brandvæsen fortæller til Folketidende kort før klokken 16.30, at branden nu er slukket, og der er tilkaldt en ladvogn for at fjerne bilen.
Branden opstod ifølge indsatslederen højst sandsynligt i motorrummet og anrettede så store skader, at bilen stort set er udbrændt.
Det tog brandvæsnet godt en halv time at slukke branden.
Trafikken var spærret i den ene vognbane, mens slukningsarbejdet stod på.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet